EVENT SUPPLY: SHOWTECH OG FSU FORENER KRÆFTERNE FOR NYE MULIGHEDER
To af Danmarks mest erfarne leverandører til eventbranchen, Showtech og FSU, samler deres styrker under et nyt fælles brand: Event Supply. Med Event Supply forenes teknisk ekspertise og et bredt udvalg af udlejningsløsninger, herunder telte, borde, stole, service og eventdekoration, i én samlet struktur. Samtidig bevares både Showtech og FSU som selvstændige brands under Event Supply, så deres stærke identiteter og specialer fortsat kan understøtte nye og nuværende kunder.
En samlet løsning, der styrker branchen
Event Supply er skabt for at gøre det lettere at samle alle elementer til alle typer af arrangementer og events. Ved at kombinere ressourcerne fra Showtech og FSU kan vi levere både enkeltkomponenter og komplette setups, der er tilpasset kundernes behov og forventninger.
Cliff Skøtt, direktør i FSU, udtaler: "Det er en stor dag – en stor dag for FSU og Showtechs kommende rejse. Det har været et mål for mig og FSU at nå en størrelse, hvor vi kan kalde os nok landets største eventudlejningsforretning. Med Showtechs viden, udstyr, kompetencer og dygtige personale kan vi bygge videre på at blive hele branchens foretrukne eventleverandør."
Med Showtechs tekniske ekspertise og FSUs omfattende sortiment af udlejningsløsninger kan Event Supply nu tilbyde endnu mere helhedsorienterede løsninger. Jan Marcher, direktør i Showtech, forklarer: "Showtech har igennem årene udviklet teknikdelen kraftigt, og vi er glade for at være kommet dertil, hvor vi
er i dag, med så mange gode medarbejdere. Men vi har tit savnet den store bredde, som FSU har kunnet tilbyde på store telte, borde, stole og service – så at kunne få dem med gør, at vi får mulighed for endnu større og flottere løsninger."
To stærke brands samlet under Event Supply
Event Supply er mere end en leverandør – det er en samlet struktur, hvor Showtech og FSU arbejder tæt sammen for at levere skræddersyede løsninger til events. De to brands fortsætter som selvstændige brands til Event Supply, og fastholder deres respektive styrker og fokusområder. Med kontor i København og lokationer i Slagelse, Gadstrup og Odense kan vi levere hurtigt og effektivt til hele landet.
Kontakt os for at høre mere
Vi ser frem til at dele denne spændende rejse med vores kunder og samarbejdspartnere. Har du spørgsmål om Event Supply, eller ønsker du at høre mere om vores løsninger, er du altid velkommen til at kontakte os.
Event Supply – forener kræfterne for nye muligheder.